<<< Tilbage




ImpalaTræf i Kerteminde d. 28 - 29 juni 2014.


Dette års Impalatræf i Kerteminde den 2014-06-28 blev en super god oplevelse at huske tilbage på. Jeg selv startede ud fra Nyborg tidlig lørdag morgen.
Jeg startede ud i svag vind der dog friskede op fra vest. Da jeg nåede Storebæltsbroen var der dog en rimelig vind, der sikkert og rimeligt hurtigt bragte mig til Kerteminde.

Godt inde i Kerteminde Havn kiggede jeg efter de andre impalaer, og fandt hurtigt min plads ved siden af de andre Impala 27 og en enkelt Impala 30 der der lå klar ved broen, hvor vi samledes til Impalatræf.
Efterhånden dukkede de næste deltagere op, der var dog enkelte der havde valgt en firhjulet transportform til Kerteminde, en enkelt endda på 2 hjul. Nogle på grund af afstanden fra Helsingør eller andre gode grunde. Omkring kl 16 lørdag var alle så dukket op, og vi kunne starte op på vort Impalatræf 2014 med alle de forventede deltagere, og vi var således i fuld gang med vort træf.

Hen over eftermiddagen fik vi også testet et par Laserjoller af, og nogle inkarnerede jollesejlere fik styret lysten til at få testet deres gamle jollefærdigheder. Der var også gang i kajakkerne hvor et par friske gutter m/k fik afprøvet deres færdigheder i kajakken.
Alt i alt blev lørdag eftermiddag blev en rigtig hyggelig eftermiddag.

Så kom aftenen og vi fik gang i stegen på grillen. Vi fik masser af mad, god plads ved grillen, udskænkning af klub-øl og forfriskninger og masser af hygge i og omkring sejlklubbens flotte lokaler. Vi takker Helle og Jan for en rigtig god forberedelse af vores ImpalaTræf. I løbet af aftenen fik vi virkelig snakket rigtig meget Impalasnak, og mange fik vendt nogle Impala tips og tricks, der er en hemmelighed for de fleste, og som rigtig mange medlemmer kan få glæde af.

Derudover kunne vi rigtig hygge os med maden og diverse small talk, krydret med nogle flere forfriskninger.

Det viste sig også at vi slog alle rekorder for deltagere her i år. Ikke siden vores rekordår i 2003 på Tunø har vi væres så mange sejlere samlet til ImpalaTræf. Vi kan nævne Arne Knudsen DEN 36, Frede Hansen DEN 47, Helle og Jan DEN 8, Phillip Swartz DEN 22, Per Henning DEN 5, Mogens Axelsen DEN 3, Henning Hansen DEN 55, Peder Andersen DEN 33, Anker Winther impala30 DEN 31, Simon Døssing som gæst tidligere DEN 7.
Vi takker meget for det store fremmøde til dette års Impala Sommertræf

Da det blev ud på de små timer tørnede vi alle ind og måtte erkende at selv en Impala-sejler kan køre træt.

Søndag formiddag var der igen Morgenmad i klubhuset, og havnehygge til midt på dagen, hvor vi hver for sig oplevede Kerteminde og dens hyggelige atmosfære, der er en fryd for øjet og de der var interesseret i et stort Ironman stævne der også fandt sted i Kerteminde denne søndag. histore-interesserede.

Til middag spiste alle frokost og en afskedsøl, og dette års Impalatræf kunne endelig afsluttes.

Jeg kunne så sidst på søndagen begive mig ud på på Storebælt, og med en god halvvind kunne stryge afsted mod Nyborg.

Dette års Impalatræf 2014 var en succes, og jeg kunne stryge hjemad med 5 knob, mens de små bølger festligt klukkede omkring stævnen på min Impala 27.

Vi takker alle deltagere for endnu et supergodt ImpalaTræf 2014.

Og vi sender en rigtig stor tak til Helle og Jan for et godt forberedt Impala SommerTræf.


Peder Andersen (DEN33 Monica)



           Impalatræf Kerteminde 2014


           Impalatræf Kerteminde 2014


           Impalatræf Kerteminde 2014


           Impalatræf Kerteminde 2014


           Impalatræf Kerteminde 2014


           Impalatræf Kerteminde 2014