Impala klubben blev, som annonceret i klubbladet og på
Internettet, enige om at anbefale den ny opstartede ”Fyn rundt” fra
Kerteminde.
Efter mange år, hvor det har været familieregatta fra
Svendborg, havde vi sidste år lidt tvivl om, hvilken tur der blev satset
på. Sidste år startede således 5 fra Bogense og 1 fra Svendborg. En
telefonisk rundspørge fra bestyrelsen i vinter afgjorde spørgsmålet til
fordel for Kerteminde med en lille majoritet. Der var således 5, der
havde meldt sig under fanerne i Kerteminde, men andre 4 havde alligevel
prioriteret Bogense. Det kunne være sjovt, om vi næste år prøvede at
sejle så mange som muligt fra samme sted, da Impala’erne jo faktisk
klare sig over alt forventning både i Bogense og Kerteminde.
Nå, til årets beretning.
Fri for årstidens storme, som ellers var varslet i
ugen op til ”Fyn rundt”, drog Rubin til Kerteminde fra Thurø. Min
gamle far på 81, var ”transportgast”, og da vi kom til havnen havde
Mads fra SI-JU sørget for pladser til Impala’erne. Det var smadder
lækkert, for Kerteminde havn er stor og pladserne var svære at finde.
Tak for det!
Næste dag var formanden vært med en øl, og vi
ønskede hinanden en god tur, til trods for, at vi skulle ud og kæmpe på
livet løs mod hinanden. En god idé, som er vigtig for at skabe lidt
sammenhold. Vinden var frisk og i sydvest. Vejrmeldingen lød på
aftagende vind, men drejende først vest, senere nordvest og så i øst….altså
lige imod.
Kl.12.30 lød start skuddet til anden start. ”Cassiopeja”,
”Si-ju” ”Freetime” og helt fra Århus ”Madam B” var foruden os
klar til start. Faktisk var der knap 200 både tilmeldt og kun 6 stillede
ikke op.
At man havde valgt en weekend med en helligdag på
begge sider betød nok, at det var muligt for de fleste at få båden frem
og tilbage umiddelbart i forbindelse sejladsen.
Tilbage til selve turen. Der var ca. 50 både i hver
start og man havde for at øge interessen, ligesom i Bogense, udsat en
sponsor præmie af mindst 5000 kr. værdi til vinderen af hver start.
5 min. før starten cirklede vi ved luv mærke. 2 min.
før, lod vi sejlene blafre 25m fra startlinien helt oppe ved luv mærke.
Vi ventede at skulle kæmpe for denne helt oplagte fordel, men ingen både
kom og vi kunne uden besvær falde ned på linien og få en skudstart. Med
en foran for tværs var denne placering selvsagt meget optimal. Hele vejen
til Storebæltsbroen lå vi i fri luft, mens de andre måtte slås, det
øgede selvfølgelig vores føring. Med en foran for tværs øgede vi
således, men det blev spændende, hvem af os, der ville klare sig bedst
på bidevind fra broen til Thurø rev.
Vinden var ca. 10 m/s. På GPS, kunne man lige akkurat
holde Thurø rev bøjen oppe. Med en ½ knobs medstrøm valgte vi trods
mindre bølgelæ, ikke som de fleste andre at gå ind under land. I
øvrigt var vinden jo vest drejende, så der var risiko for at forsejle
sig ved at tage et ben ind under land.
Vi blev således på kursen, og til skræk og advarsel
for bådtyper uden bag- og tjekstag på kryds i kraftig sø, så vi en
X-79èr brække masten i forbindelse med udrebning, lige ved siden af os.
De klarede sig dog uden vores hjælp.
Ved Thurø rev bøjen havde vi samme afstand til ”Freetime”,
som ved broen, men det var tydeligt, at dem med fok, ikke havde haft
tilstrækkeligt power til at gå gennem den kraftige sø.
I Svendborg Sund, var vi blandt de forreste i feltet,
og fik lov til at give ”Nokia” en styrbord. Den eneste reaktion fra
fartmaskinen, var imidlertid en knurrende lyd, da storskødet blev løsnet
5 cm. Og kursen ændret få grader. I vores iver for at vise vores respekt
hilste vi højlydt, men de 20 mand i ens sejlertøj og solbriller, som kom
til syne på luv side, var fuldstændige cool.
På hjemmebane i sundet og i modstrøm fik vi lagt alle
fra vores start bag os, undtagen en særdeles velsejlende tysker, der
åbenbart kendte farvandet rigtigt godt.
Vinden var aftaget noget i forhold til Storebælt, da
vi kom ud i ”det sydfynske øhav.” Den var dog stadig jævn til frisk,
men utrolig stabil, der var derfor ikke meget at tjene på rummere og
skraldere.
Vi havde fri luft stadig blandt de første i hele
feltet. Vi blev dog jævnligt i løbet af natten overhalet af både som
Swan 43 og Dynamic 43.
Næste morgen ved solopgang var vi tæt ved Fænø.
Vinden aftog en smule. I starten af Lillebælt var der ingen strøm,
senere lidt med strøm. Efter kryds siden Storebæltsbroen, kom spileren
for første gang op kort før den gamle Lillebæltsbro, for kort efter at
ryge ned igen. Godt fri af Strib fyr, blev den sat igen, denne gang på en
lidt hård skæring, hvor risikoen for opskæring konstant lurede.
Det var første gang jeg lagde mærke til en
betænkelig mine og hvide knoer fra vores femte mand, hvis hidtil eneste
bekendtskab med vandet var de gamle Storebæltsfærger. De hvide knoer var
fra at holde godt fast i håndlisten, efter at skipper kort havde
orienteret om, hvad en spilerkæntring ville sige. Vores femte mand var i
øvrigt utrolig lærenem, og der må utvivlsomt komme en sejler ud af ham.
På dette tidspunkt kunne vi ikke se nogle Impala’er
foran eller bag os. Vi håbede det var et godt tegn. Den tyske X-79’er
var dog stadig en halv mil foran os og meget svær at indhente. Vi
begyndte at regne og fandt ud af, at vi måtte lade den komme 20 min. før
os, før den slog os.
Ved Æbelø dødede vinden efter et langsomt skift fra
nordøst til sydøst. Vi søgte ind under Æbelø og fandt en stribe luft,
som dog hurtigt forsvandt igen. Resten af turen mod Lillegrundsbøjen var
en lang skæring med spiler i 3 s/m. Vi tabte afstand til X-79’eren og
konkluderede, at vi skar for meget.
Ved Lillegrundsbøjen forsvandt luften næsten helt og
i flere timer var farten omkring 1 knob. Det var svært at holde gejsten,
så tæt på mål og med så langsom fart. Fodboldlandskampen mod Belgien
måtte vi indse at høre i radioen ind over målstregen.
Ca. en sømil bag os begyndte Impala’erne at dukke
op. Vi havde nu valget mellem at lade os drive ud i Storebælt med den
østgående strøm eller satse på at gå mere direkte og samtidig holde
sig til land. Vi valgte det sidst, hvilket viste sig at være det rigtige.
Pludselig kom der en stribe luft, først der hvor vi var og senere over
hele banen. Nok til, at vi kunne skære med spiler og gøre en 3-4 knob.
Vi måtte pille den ned ved hjørnet til
Kertemindebugten, men kunne skære med den i mål.
På vej ind kom Karen og Freddie fra Reersø os i møde
og lykønskede os, det var dejligt.
Vi nåede at slå X-79èren med 13 min. i præmietid og
blev dermed vinder af anden start. Og den store præmie, formentlig en
gummibåd var hjemme. Endvidere blev det til en 12 plads overalt, vi var
meget lykkelige og må erkende, at det var det bedste resultat hidtil.
Resten af Impala’erne fik også fine overalt
placeringer. Freetime nr. 15. Cassiopeja nr. 16, efter en spændende
afslutning med Freetime. Si-ju blev nr. 19. Desværre blev Madam B fanget
i vindstille og måtte vente 4 timer på vind. De gennemførte trods det
fristende i at starte motor og stævne mod Århus. Meldingerne var, at de
ved flere lejligheder på turen havde været foran både Si-ju og
Cassiopeja, hvorfor det meget sene ankomst tidspunkt siger mere om det
uforudsigelige vindstille, der fangede mere end 100 både til sidst, end
noget om bådens fart.
Samlet må vi rose Kerteminde- og Odense sejlklub for
et rigtigt godt arrangement, der fint matcher det i Bogense. Som noget
anderledes var der varm suppe, serveret i restauranten bagefter, hvor man
kunne få talt med konkurrenterne om turens højdepunkter. Hvis Impala
klubben anbefaler Kerteminde igen til næste år, så er vi med.
Nick
Bo Bünger D 30 “Rubin.”.
P.S. Jeg håber, at vi er rigtig mange i år, der
mødes i Nyborg også selv om kapsejladsformen ikke er helt i top. For
øvrigt er vores sejlgarderobe fra 96, så man behøver altså ikke altid
have det nyeste grej.